SIRI KATHRINE RUDE
Medie: | Maleri, uld, keramik |
Telefon: | 5055 1866 |
Email: | sirirude66@gmail.com |
Udstilling: | Skovparken 28, 2680 Solrød Strand – parkering på Gammel Køgevej |
Medudstiller: | Lotte Malmkjær |
Lav kunst af det!
Sådan har jeg det med mangt og meget der sker i livet, og med materialer jeg kommer over. Derfor arbejder jeg med mange forskellige materialer; ler, glas, uld og akrylmaling er det foretrukne for tiden.
I mine malerier er jeg meget inspireret af den amerikanske kunstner Mark Rothko, som malede rene følelser i store rektangulære farvefelter.
Jeg fascineres af og leger med hvordan farverne spiller med og mod hinanden når der lægges mange lag med farve ovenpå hinanden. Nogle lag vaskes væk med det samme de er kommet på og efterlader kun spor i overfladens struktur, andre lag føres tykkere på med spatel og får enten stå som de er eller også skraber jeg i dem når de er halvtørre.
Jeg er meget optaget af får og af uld, og alle uldens gode egenskaber. Jeg drømmer i hemmelighed om at holde får og forædle ulden, ikke kun til garn til strik, væv og tovning, men også til fælder, og måske til nye brugsområder. I mange år har jeg lavet håndstore får, og udforsket hvordan jeg kan gøre så lidt som muligt med en lerklump og det stadig fremstår som et får når man kigger på det.
Ofte kombinerer jeg uld, stentøjsler, porcelæn og andre fundne sager og ting i mine små værker, der kan hænge på en væg. Nogle af værkerne har titler efter hvad jeg har været optaget af, mens jeg lavede dem, andre hedder simpelthen ”kontrolpanel” fordi de ligner rester af kontrolpanelet fra en nedstyrtet flyvende tallerken. Det skal jo også være plads lidt sjov 😉



